Fodbold

Toppen af Danmark løb med hjertepris

Toppen af Danmark blev kåret som vinder af Hjerteprisen på VisitDenmarks Temakonference den 3. februar 2009.

Sport Event Denmark og VisitKøge fik henholdsvis 2. og 3. pladsen i konkurrencen, hvor branchen selv har den afgørende stemme. Prisen er en branchepris, der har til formål at skabe inspiration og kendskab til, hvordan Danmarkshjertet kan anvendes i markedsføringen af dansk turisme. 14 aktører valgte at deltage i konkurrencen, og knap 300 aktører i dansk turisme har været online og givet deres vurdering af årets bedste markedsføringsmateriale. - Det er flot at se, hvor mange der bakker op om den synergi, der ligger i at bruge Danmarkshjertet. Styrken i det fælles symbol ligger i, at hjertet er tydeligt i den internationale markedsføring og skaber genkendelighed, når turisterne kommer til Danmark, siger Tina Baungaard-Jensen, Brandingchef i VisitDenmark, i forbindelse med prisoverrækkelsen. Hjerteprisen blev overrakt på VisitDenmarks Temakonference den 3. februar 2009 på Brøndby Stadion, og vinderen modtog et ganske særligt Danmarkshjerte, som kunstneren Pernille Bülow har lavet i håndblæst glas. Hjertet har været et symbol for Danmark og danske oplevelser i den internationale markedsføring siden 1978, og stadig flere bruger Danmarkshjertet i deres markedsføring. Juryen var turistbranchen selv. Alle aktører inden for dansk turisme har haft mulighed for at afgive deres stemme via en afstemning på www.visitdenmark.com

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst