Toppen af islandske heste til Brovst

I dag kommer der mellem 24 og 48 af landets bedste islandske heste ved Gangartscup 2007 på Stutteri Krosnes. Arkivfoto: Peter Broen

I dag kommer der mellem 24 og 48 af landets bedste islandske heste ved Gangartscup 2007 på Stutteri Krosnes. Arkivfoto: Peter Broen

BROVST:Nogle af Danmarks bedste islandske heste er med, når det fjerde og sidste stævne i Gangartscup 2007 lørdag løber af stablen på Stutteri Krosnes ved Brovst. - Det er kun eliten, der er med, og man kan ikke selv melde sig, men skal inviteres, forklarer Larus Thorvardarson fra Stutteri Krosnes, som er en af initiativtagerne bag Gangartscup. Men selvom man skal være inviteret for at deltage i konkurrencerne, er alle og enhver, der vil betale indgangsbilletten, velkommen til at møde op og se de islandske heste dyste i forskellige discipliner. Første år med Cup I år er første gang Gangartscup løber af stablen, og det er gået over al forventning. - Det har været en kæmpe succes. En meget større succes, end jeg havde regnet med, og jeg glæder mig allerede til næste år, fortæller Larus Thorvardarson. I Gangartscup er der i alt 24 ryttere med, som både har deltaget ved de tre første stævner i Silkeborg og det sidste i Brovst. Hver af dem må have to heste med, så der bliver mange heste at se på. De 14 ryttere, der klarer sig bedst i den samlede stilling, går videre til næste år. Mens der næste år er konkurrence om, hvem der får de sidste 10 pladser i konkurrencen. Præmier for 85.000 Lørdag aften rundes af med en gallafest, hvor de, der har klaret sig bedst, bliver belønnet med pengepræmier. - Tak at være vores sponsorer har vi et præmiebudget på 85.000 kroner, fortæller Larus Thorvardarson, som er meget taknemmelig for sponsorernes støtte. Men det er ikke kun deltagerne, der kan vinde præmier. Folk, der har købt en indgangsbillet, kan også vinde en lidt utraditionel præmie. Blandt indgangsbilletterne bliver der nemlig udtrukket fem vindere. Og her er præmierne bedækninger af nogle af de islandske tophingste. Dagens arrangement starter kl. 11.30 og slutter omkring klokken 16, mens aftenens gallafest starter klokken 19. Billetter til gallafesten kan købes ved selve stævnet.