Topscorer måtte udgå

Mors-Thy Håndbolds topscorer måtte udgå af nederlaget mod AG København.

Morten Balling blev skadet mod AG København. Foto: Scanpix

Morten Balling blev skadet mod AG København. Foto: Scanpix

Mors-Thy Håndbold leverede en strålende indsats, da holdet kun tabte med 27-23 på udebane mod AG København onsdag aften. Præstationen bliver endnu mere imponerende, når man tænker på, at holdets suveræne topscorer Morten Balling måtte forlade opgøret allerede efter minutters spil, og onsdag aften ventede han på røntgenfotografering på Hvidovre Sygehus. - Jeg landede ned på Malmagro, da jeg skulle lave en vendeaflevering. Den første melding gik på, at den er brækket, men senere har jeg fået at vide, at det ikke var så slemt, siger Morten Balling.