Topskat - snart en saga blot

Regeringen vil skaffe 20.000 job - måske afskaffes hele topskatten

Ifølge skatteminster Kristian Jensen kan regeringen sagtens skaffe flere tusinde job. Scanpix

Ifølge skatteminster Kristian Jensen kan regeringen sagtens skaffe flere tusinde job. Scanpix

KØBENHAVN:Topskatten kan have det ene ben i graven, når skattereformen banker på døren. For regeringen agter at øge udbuddet af arbejdskraft med 20.000 personer, og de kan nå hele vejen i mål, hvis vi sænker topskatten med et tocifret milliardbeløb. Det viser beregninger, som Danske Bank, CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Ritzau. - Hvis man skal have 20.000 flere i arbejde, skal man som minimum fjerne topskatten helt, hvis man bruger Skatteministeriet egne beregninger. Man skal også lempe mellemskatten en smule. Det beløber sig til en skattelettelse på 20 milliarder kroner i runde tal, anslår Las Olsen, talsperson i Danske Bank. Den liberalistiske tænketank CEPOS tør være mere nøjagtig: - Hvis man skal have præcis 20.000 ekstra i beskæftigelse gennem lettelser af topskatten, skal man sænke satsen med 13 procentpoint. Det giver et provenutab for staten på knap 16 milliarder, fastslår cheføkonom Mads Lundby Hansen. Det beløb sluger næsten hele puljen på 18 milliarder, som de henved én million danskere - mange ganske almindelige lønmodtagere - sammenlagt betaler i topskat næste år. Usikre på effekt Det gør en forskel, om man piller ved topskattesats eller topskattegrænse, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: - For at opnå 20.000 ekstra i beskæftigelse via lavere topskat skal man mindst bruge 12 milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen. Eller mindst 15 milliarder kroner på at sænke topskattesatsen, vurderer chefanalytiker Jonas Schytz Juul på baggrund af seneste Vismandsrapport. Men AE-rådet udtrykker stærk skepsis over de antagelser, som rapporten bygger på: - "Hængekøjeeffekten" er klart undervurderet. Folk, som får skattelettelser, kan også vælge at gå ned i arbejdstid og opretholde deres indkomst. Derfor kan vi slet ikke vide os sikre på effekten på arbejdsudbuddet. AE-rådet ønsker at hæve grænsen for, hvornår danskerne betaler topskat. Men ikke procentsatsen: - For så får de allerrigeste en kæmpegevinst, og så bruger man næsten alle milliarderne på den mest velbeslåede del af befolkningen, lyder det fra rådet, som også vil øge beskæftigelsesfradraget. Det koster mindst 28,5 milliarder kroner at skaffe 20.000 ekstra par hænder gennem netop det fradrag, anslår CEPOS: - Det bliver samlet set en dårlig forretning for Danmark. Det bliver mere attraktivt at fortsætte som lavtlønnet frem for at investere i en længere uddannelse, mener Mads Lundby Hansen. Las Olsen fra Danske Bank vurderer, at det koster "i hvert fald 30 milliarder kroner", hvis skattelettelserne skal gives ligeligt i top og bund for at nå hjem med 20.000-målsætningen. - For det beløb kan man stort set fjerne topskatten og samtidig give lettelser i bunden, siger han. Vil bevare arbejdstiden Den kommende skattereform træder i kraft 1. januar 2010, og skatteminister Kristian Jensen (V) føler sig overbevist om, at den kan øge arbejdsudbuddet i tusindfold: - Jeg forudser klart, at det vil være teknisk muligt at lave en skattereform, der fuldt ud lever op til behovet om at skaffe 20.000 flere i arbejde, som vi har brug for, vurderede han i sidste uge. - Du kan også lave reformer, som giver et endnu større arbejdsudbud. Men det vil være endnu mere politisk udfordrende, tilføjede ministeren. Men måske skattelettelser slet ikke giver danskerne lyst til at give den en ekstra skalle på jobbet. Den pejling giver en række undersøgelser fra Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet: - Når vi spørger folk, om de vil arbejde mere eller mindre, hvis skatten bliver sat ned, ja, så får vi det svar, at de faktisk ikke vil ændre deres arbejdstid. En mindre andel vil øge arbejdstiden, mens en anden andel vil sænke arbejdstiden, fortæller professoren. - Det går næsten lige op, konkluderer han./ritzau/