Morsø

Topstyring i det største parti

I Venstre skriver man under på altid at stemme for Morsø Kommunes budget

Ved kommunalvalget i november 2017 opnåede Venstre absolut flertal i Morsø Kommunalbestyrelse.Arkivfoto: Bo Lehm

Ved kommunalvalget i november 2017 opnåede Venstre absolut flertal i Morsø Kommunalbestyrelse.Arkivfoto: Bo Lehm

MORS:Venstre ved du, hvor du har - i hvert fald på Mors. Her har det borgmesterbærende parti, der har absolut flertal i kommunalbestyrelsen, forpligtet sine 12 politikere til, at de altid stemmer for kommunens budget, og at de ikke stiller ændringsforslag til budgettet i et valgår.

Professor Eva Sørensen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, ser nogle konsekvenser af, at partierne "giver hinanden mundkurv på", som hun udtrykker det:

- I kommuner, hvor et parti har majoritet, kan det lukke den politiske debat og føre til, at der er emner, som ikke bliver taget op og diskuteret til bunds. Hvis man har et sådant ubrydeligt flertal, vil der sjældent være en meningsfuld diskussion med oppositionen, siger Eva Sørensen.

Venstres formand på Mors ser mere pragmatisk på det:

- Det er en solid arbejdsregel, som forudsætter, at vores medlemmer af kommunalbestyrelsen tager de diskussioner, der er, i løbet af det halve år, hvor der arbejdes med budgettet, men at man stemmer sammen, når budgettet skal vedtages, siger Poul Østergaard, Vils.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.