Torben Keller færdig ved VM

Pandrup-bokseren fik kun en enkelt kamp ved VM i Aserbajdsjan, hvor han tabte klart.

Torben Keller (tv) bliver professionel. Foto: Scanpix
Ukraine 29. september 2011 17:21

Torben Keller nåede kvartfinalen ved VM for to år siden, men denne gang blev første runde endestationen for weltervægteren, der tabte klart til ukrainske Taras Shelestyuk, der vandt med hele 23-8. På forhånd var opgøret ventet at blive en stor mundfuld for Torben Keller, i det ukraineren vandt bronze ved Europamesterskaberne sidste år. Første omgang tabte Panfrup-bokseren med 8-3. Anden omgang endte 8-2, mens trdje omgang endte med ukrainsk sejr på 7-3. Ukraineren skal nu møde den cubanske mester i anden runde af en meget vanskelig seedningsgruppe. Egentlig var kravet, at Torben Keller skulle komme til kvartfinalen ved VM for at kvalificere sig til OL i London næste år, men danskeren har endnu en chance til april, hvor der er et kvalifkationsstævne. Herfra går de to bedste videre til OL i London

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...