Kunst

Torbjørn Olsen fik sin blå farve

Færøsk kunstner på grafisk værksted

Maleren Torbjørn Olsen fra Færøerne har netop fuldendt et litografisk tryk i Det Grafiske Værksted.  Foto: Kurt bering

Maleren Torbjørn Olsen fra Færøerne har netop fuldendt et litografisk tryk i Det Grafiske Værksted. Foto: Kurt bering

HJØRRING:Hjemme på Færøerne har han det grafiske værksted liggende lige om hjørnet, men Torbjørn Olsen fra Torshavn kunne ikke stå imod, da lederen af Det Grafiske Værksted i Nørregade 35, Hans Henrik Østergaard Pedersen, spurgte, om han ikke havde lyst til at arbejde lidt i værkstedet i Hjørring. - Jeg fik besøg af Thiesen henne i museets værksted, hvor jeg arbejder for tiden. Jeg kender ham fra Færøerne fra mange år siden. Da lavede vi også grafik sammen, så det kunne da være spændende at prøve igen, forklarer Torbjørn Olsen lige før sidste farve skulle lægges på litografiet. Den sidste farve var den dyb blå ultramarine. - Den bruger alle færøske malere meget, siger Thiesen. - Det er, fordi der er så blåt på Færøerne. Den der mørkeblå kommer rigtigt frem i skumringen og dominerer. Der er violet i farven, så den er lidt farlig, forklarer Torbjørn Olsen. Han har en måneds tid boet i gæsteboligen ved Vendsyssel Kunstmuseum, hvor han maler til en række udstillinger - blandt andet til en udstilling på Charlottenborg i København. I denne omgang har Torbjørn Olsen kun lavet ét litografisk tryk i Hjørring, men der er planer om, at han senere skal lave en litografisk mappe med flere tryk.