Tornfugle i sigte på fuglenes dag

Naturvejleder Laus Gro-Nielsen fortalte om tornskader i havtornekrat

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Doris Lund fra Hjør­ring hav­de lige lyst til at fej­re Fug­le­nes Dag med en fug­le­tur med Laus Gro-Niel­sen. Foto: Kurt Be­ring

RUBJERG:Naturvejleder ved Vendsyssel Historiske Museum Laus Gro-Nielsen havde lånt titlen fra en australsk tv-serie, da han søndag morgen havde inviteret til fugletur. ”Tornfuglene” havde han nemlig kaldt en tur med udgangspunkt på Strandfogedgården, Langelinie 2. - Der er slet ikke noget samlet begreb i ornitologien, der hedder tornfuglene, forklarer Laus Gro-Nielsen, da han står i silende regn og skuer efter interesserede, der i den silende regn vil med ud på en tur i Danmarks største havtornekrat. Her skal man kigge efter tornsangere, tornirisker og tornskader. Eller måske snarere lytte efter dem. - Man skal faktisk kende sangene for at kende fuglene, forklarer Laus Gro-Nielsen. Han fortæller om tornskaden, at det er den fugl, der samler forråd ved at spidde fugle- og museunger på tornene. - Hvis man kommer forbi sådan en busk, så er det altså ikke en eller anden sadist, der har været på spil, men bare en tornskade, siger naturvejlederen med et smil. Pludselig kommer den første deltager til turen. Det er Doris Lund fra Hjørring - godt iklædt regntøj: - Jeg ved ikke så meget om fugle, men vil gerne med på sådan en tur her, forklarer hun. Da det går op for hende, at hun er eneste deltager, siger hun straks til naturvejlederen: - Du skal da ikke gå alene med mig. Laus Gro-Nielsen siger straks, at han selvfølgelig vil gå turen. Lige da de forlader Strandfogedgårdens parkeringsplads kommer endnu en deltager susende og allerede indenfor de første 100 meter kan deltagerne høre 15 forskellige fuglestemmer. Ved Rubjerg gamle kirkegård lykkes det deltagerne at få øje på en tornskade. - De er ellers ikke så lette at få øje på. Jeg gik turen i går og så ingen, fortæller Laus Gro-Nielsen. Han siger, at der er flere tusinde tornfuglepar i havtornekrattet, som strækker sig i et stort område fra Rubjerg Fyr og sydpå: - Der har været havtorn, siden isen trak sig tilbage, så der har sandsynligvis været havtorn her i 13.000 år. Det begyndte ved kanten af klinten, men har bredt sig længere ind i landet. Havtornen skal have kalk, lerjord og masser af lys. Turen bliver udbytterig for de to deltagere. - Det er godtnok det laveste antal, jeg har haft med, sagde Laus Gro-Nielsen, som normalt har tæt på tyve med på sine ture.