Tornhøj-elever ta’r fat om dansen

Eleverne ta’r fat om dansen

Eleverne ta’r fat om dansen

Dans i skolen er et led i det hidtil største landsdækkende danseprojekt "Ta`fat om dansen", som støttes af Nordeafonden.

Og præcis under den paraply er Dansefyrtårn Nord netop nu i gang med sit andet danseforløb på Tornhøjskolen.

Det er danseformidler Anamet Magven, der en gang om ugen varetager undervisningen.

- Vores formål er at bruge dansen til at udvikle elevers motorik, kropsbevidsthed, sansning og fantasi, siger projektleder Kirsten Svensmark Møller.

Hun understreger, at projektet skal give eleverne oplevelsen af at indtryk og energi også kan omsættes til kropslige udtryk. At eleverne lærer at være respektfulde ved og overfor hinanden, således at alle udsendte energier opleves som positive.

- Dansen er kunstnerisk, scenarisk, og med et æstetisk udtryk, hvilket har stor succes som aktivitet og læringsrum i skolen. Det er bevægelse, leg og kropsbevidsthed på højt plan, hvor der bliver svedt, siger projektlederen.

Både drengene og pigerne har det sjovt, fællesskabet styrkes og undervisningen er på et plan, hvor alle kan være med.

Forløbet på Tornhøjskolen strækker sig over 8 uger, og afsluttes med en tværfaglig danseuge senere på året.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.