Torsdag åbner byens første China Grill

Nikran Larsson ville ikke gå derhjemme og trille tommelfingre, da en dårlig skulder satte en pind i arbejdshjulet. Og hvad gør man så?

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Det gik stærkt. Meget stærkt da frederikshavner-parret Tommy og Nikran Larsson først fik ideen.

Det hele begyndte med at Nikran, som har arbejdet fem år på slagteriet, fik skavanker med skulderen. Lægen vurderede, at det var slut med det hårde fysiske arbejde for Nikran og dermed skulle hun finde på noget andet.

- Hun skulle simpelthen have noget at lave. Hun kunne ikke forlige sig med tanken om at være på understøttelse, så vi måtte simpelthen skabe arbejdet, fortæller Tommy, der selv har været selvstændig i 25 år og nu er bagermester ved Centerbageren.

Derfor åbner parret nu en China Grill på adressen Søndergade 35A.

Både kinesisk og dansk

- Nikran har altid gerne ville være selvstændig og så talte vi om det i weekenden (forrige weekend red.) og så åbner vi på torsdag, fortæller Tommy med et smil.

Nikran kommer oprindeligt fra Thailand og kender dermed det kinesiske køkken særdeles godt. Derfor kommer menuen til at indeholde retter som store hjemmelavede kinesiske forårsruller, lavet fra bunden men også klassiske danske fastfood retter som grillkylling og ribbenssandwich.

På studieture

Spisestedet, der kommer til at hedde China Grillen Frederikshavn, er byens eneste. Så Nikran og Tommy har været på ”studieture” rundt i landet for at hente inspiration til restauranten.

Parret, der har tre børn i alderen tre, syv og fjorten år, fortæller, at der inden for den nærmeste fremtid, og når spiritusbevillingen er gået igennem, vil blive opstillet spillemaskiner og at der altid vil være kaffe på kanden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.