Torsdagskoncert på Torvet i Sæby

MAS KORET underholder tre før-jule-torsdage, nemlig 8.,15. og 22. december

MAS Koret - helt jule-klar til at underholde på Sæby Store Torv - fra altanen over Matas - de næste tre torsdage. Privatfoto.

MAS Koret - helt jule-klar til at underholde på Sæby Store Torv - fra altanen over Matas - de næste tre torsdage. Privatfoto.

- Efter en helt fantastisk Open by Christmas - med masser af jul og hygge - og ikke mindst masser af mennesker i gaderne - blev julen skudt i gang i Sæby med manér.

Det fortæller Hans Ole Kalhøj, der er formand for Sæby Handelstandsforening.

Og som en lille før-juleoverraskelse og et nyt tiltag i byens juleprogram, har foreningen besluttet sig for at byde sine mange publikummer på aftensang på Store Torv.

Det kommer til at foregå på altanen over Matas.

Her stiller medlemmer af MAS Koret - voksensangere - op hver torsdag i december og underholder. Det sker den 8.,15. og 22. december, hvor koret hver gang synger julen ind med hyggelige julesange, for at skabe den helt rigtige stemning.

Det sker i takt med et virkeligt flot pyntet juletorv, hvor de hyggelige hytter er med til at lyse stemningen i vejret.

Hytterne sælger selvfølgelig masser af julestads - og ikke mindst et glas lækkert, varmt gløgg til at varme sig på - mens man handler og for sig en masse dejlige oplevelser sammen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.