EMNER

Torsken på vej tilbage til Øresund

MALMØ:Torsken er på vej tilbage til Øresund, efter at bestanden i en årrække har været faldende. Det konstaterer Havsfiskelaboratoriet i den svenske by Lysekil. Her har man lavet fangster med trawl, og de tyder på, at der efterhånden er balance mellem fiskeriet og tilvæksten af torsk i Øresund. Fiskeribiolog Per-Olof Larsson siger, at fangsterne har været så store, at man med stor sikkerhed kan sige, at den nedadgående tendens for torsken er brudt./ritzau/TT

Forsiden