Vestbjerg

Torve-marked i Vestbjerg

VESTBJERG: I dag afholdes der torvemarked i Vestbjerg. Aktiviteterne foregår på Jørgen Steinsvej fra kl. 17 til 20, og starter med et mix af bogudsalg fra det lokale bibliotek over børneloppemarked til løb for børn og barnlige sjæle arrangeret af FDF. Byens mange cykelmotionister vil deltage i et cykelløb mellem 17 og 18, hvor forskellige sponsorer har tegnet et sponsorat, hvis størrelse afhænger af antal kørte kilometer. Det indkørte beløb går til den lokale idrætsforening. Kl. 18 starter de kunstneriske og kulinariske indslag. Således er der opvisning af Westmountain Linedancers, alt mens den helstegte pattegris gøres klar til servering. Denne indtages efterfølgende til liflig jazzmusik fra orkestret Limfjordens venner. De lokale arrangører håber på stort fremmøde - og godt vejr. Pcj