Lokalpolitik

Torvefest i borgmesterbyen

Vigende tilslutning til torvefesten i den lille by.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helge Jensen, formand for Rakkeby Beboerforening, er også en ivrig mand med et kamera. Foto: Bent Bach

RAKKEBY:Siden Torvet i midten af Rakkeby blev indviet i 1999 har der hvert år i august været holdt torvefest på pladsen.

Men i lørdags var tilslutningen mindre end tidligere, selv om vejret indbød til afslappende udendørs aktivitet.
- Jeg ved ikke hvorfor, siger Helge Jensen, formand for den lokale beboerforening.
Men han gætter på, at børnene i byen efter lukningen af Rakkeby Skole sidste år er spredt på flere i andre byer og derfor ikke længere er effektive budbringere overfor deres forældre om at deltage i torvefesten. Skolelukningen er ellers ikke længere noget hedt emne i Rakkeby.
- Vi er nødt at kigge fremad, og vi har et projekt nu, som vi gerne vil have gennemført. Nu må vi se, om det bliver til noget med den økonomi Hjørring er på vej til at få, tilføjer beboerformanden.
Ved årets torvefest kaldte Helge Jensen sig borgmester for den vestlige del og Arne Boelt for borgmester for den østlige del af byen.
Arne Boelt kommer jo næsten dagligt til byen, fordi blandt andet borgmesterkontoret er flyttet til Rakkeby Skole under renoveringen af rådhuset i Hjørring.
Han kom også til torvefesten, hvor han ikke lovede guld og grønne skove, selv om Rakkebys omgivelser måske ku’ indbyde til det.
- Der er ingen tvivl om, at der er skønt og dejligt herude. I ku’ ikke give os nogle bedre rammer. Men hvordan skal fremtiden se ud for landsbyer som Rakkeby, når udgangspunktet for kommunen er, at bundlinien skal være sort. Den her gang er det foreningen Danmark, der bestemmer, vi skal have færre penge, så der er brug for nytænkning, og for at vi tænker service på en anden måde, udtalte Arne Boelt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.