EMNER

Torvekartofler på vej fra Kvissel

HØST:På landbruget Vasen i Kvissel er køkkenhaven på 15 ha. Derfor er der nok at sælge af. I lighed med sidste år opstiller Vasen et torvetelt i Skagen. Første gang er i morgen den 2. juni og de følgende uger hver onsdag. Torvesalget begynder ved middagstid, når dagens høst er i hus. Vasens torvetelt begynder med at tilbyde nyopgravede kartofler. Senere er det sæson for jordbær. Kaleche skåret op HÆRVÆRK: En VW Golf, der stod parkeret i en gård på Sct. Laurentii Vej fik søndag nat skåret kalechen op. Hærværket er sket mellem kl. 02 og kl. 04. Så er der skinnefest TOGESNAK: Gah dah gung, gah dah gung, - ordene findes næppe i ordbogen. Men de er i bevidstheden hos de passagerer, der gennem årene har rejst med Nordjyske Jernbaner - tidligere Skagens Banen. Ordene udtales samtidig med en bestemt gyngende bevægelse i kroppen.Men det er fortid. Nu er kropsbevægelsen meget lettere og mere yndefuld og rytmen er ændret til ah ah, ah ah, ah ah. Påstanden kommer selvfølgelig fra baneledelsen. Men den holder. Togpassagerer glæder sig over meget mere jævn kørsel. Det skyldes de nye togskinner. Derfor kaldes til stor skinne-fest på stationen i Skagen på lørdag. Skinnefesten indledes klokken 10.30 med officiel ”togesnak”. Det er i hvert fald Nordjyske Jernbaners opfattelse af det, der skal ske, når amtsborgmester Orla Hav og Skagens borgmester Hans Rex holder de officielle taler.