Torvescenens nye indgang er et hit

Masser af mennesker både inde og ude, tidligt og sent, og det er så svært at se scenen at et ældre ægtepar efterspørger en stormskærm.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søstrene Camilla og Marianne Bæklund fra Holstebro tror musikken er bedst, når man er fuld.

SKAGEN:– Vi kunne altså godt bruge en stormskærm. Det siger Mogens Olsen, der med al respekt ikke er blandt de yngste denne fredag eftermiddag til koncert med australske BordererS i et stuvende fuldt telt på Torvescenen. I mens står hans kone Magda oppe på bænken og danser med. Torvescenen har i år indgang direkte fra gågaden, og det kan mærkes. – Vores omsætning den første aften (torsdag) var 30.000 kroner større end sidste år, og det er altså rigtig meget for det sted, siger næstformanden for festivalen Lars Jensen. Selvom billetsalget ikke når sidste års rekord, så ser det også fornuftigt ud – Jo vi er glade og tilfredse, også fordi vi kan se, at folk ikke er tager på stranden, men vi har dem herinde i byen, oplyser Lars Jensen. Nå men tilbage til Torvescenes publikum. Den første fotografen og jeg spotter til en rundspørge om årets musikudbud er som tidligere nævnt ægteparret Mogens og Magda Olsen fra Randers, der mest regner med, at gå til de gratis koncerter som de plejer. De skal stort set høre alt, hvad der er på Torvescenen blandt andet Wongawilli ligeledes fra Australien – Vi savner i øvrigt Steve Morgan, så ham må de godt sætte på programmet næste år. Ude i solen sidder en festivaldebutant, Bjarne Halvorsen fra Kolding. – Vi har købt billetter til fredag og lørdag aften i Skagen Kultur- og Fritidscenter og jeg glæder mig til Anne Linnet og Michael Falch. Det er godt nok et sikkert valg, men så kan man jo høre nogle man ikke kender ved de mange gratis koncerter. Faktisk var der en af de mere erfarne fra vores gruppe, dersagde, at man fik musik nok ved de gratis koncerter, men man skal have billet for at campere og vi vil også gerne til en rigtige koncert. Men det er godt nok fantastisk at man kan høre så meget forskelligt musik ganske gratis Lidt længere væk sidder søstrene Marianne og Camilla Bæklund fra Holstebro, der er til festival for første gang i øvrigt sammen med deres mor og hendes kæreste, der er en erfaren festivaldeltager. De to unge piger er ikke begejstrede for musikken. – Det er sikkert meget godt, hvis man er fuld, siger Marianne og Camilla kunne godt tænke sig noget mere heavy. Det tyder ikke godt for næste generation af festivalgæster, men så ser vi e n unge pige, der står oppe på bænken, danser og klapper af BordererS. Vi har spottet endnu en debutant. – Det her er bare superfedt. Der er bare så gang i den her i Skagen, siger 22-årige Pia messerscmidt fra Herfølge. Er du fuld, spørger jeg. -Nej overhovedet ikke, ler hun.

Forsiden