Voldtægt

Total mangel på respekt

FREVERT Kan man skrive på denne plads, at folketingsmedlem og overborgmesterkandidat Louise Frevert, der repræsenterer Dansk Folkeparti, er en afdanket mavedanserinde? Næppe, og vi kunne i hvert fald ikke drømme om at gøre det. Men de udtalelser fra en hjemmeside, som hun skyndsomt har slettet, vil få en sådan flabet bemærkning til at ligne det rene vand. Over en kam har hun beskyldt unge muslimer for at være voldtægtsmænd og mordere, og hun nærmest beklager manglen på dødsstraf. Partitioppen havde fredag formiddag travlt med at banke Louise Frevert på plads med kæppe af en størrelse og i et tempo, der fik statsministernes håndtering af Eva Kjer Hansens tale om det gode ved ulighed til at ligne det rene søvngængeri. Selv har kvinden, der vil være overborgmester i en by med mange muslimske indbyggere, svært ved at se noget galt i sine udtalelser. Det burde ellers ligge lige for. For det handler ikke om, hvorvidt vi skal have mere eller mindre indvandring eller om, hvor hurtige domstolene skal være til at dømme udvisning af landet. Det handler heller ikke om, hvorvidt samfundet skal være mere eller mindre multukulturelt eller om, hvor meget hensyn man skal tage, når det gælder tørklæder, svømmehaller og mad-pakker. Det handler knap om injurielovgivning og racismeparagraf - under alle omstændigheder har hun parlamentarisk immunitet. Nej det handler om noget så gammeldags - og for Louise Frevert tilsyneladende ukendt - som anstændighed. Det handler om den måde, hvorpå vi taler til og især om hinanden. Grænserne flytter sig konstant, og i dag diskuterer vi indvandring på en helt anden, langt mere åben facon end for 10 år siden. Det er et klart fremskridt, for et samfund udvikler sig bedst med åben debat. Men den debat skal til stadighed foregå med respekt for andre mennesker, hvad enten man kan lide deres hudfarve og tro eller ej. Lige netop her er filmen knækket for kvinden, der vil være overborg-mester i København. Hendes hadske tone snarere stopper end fremmer den dialog, der er så piskende nødvendigt. Reelt stempler hun sig selv som en person af akkurat den støbning, hun beskylder de unge muslimer for at være af.