Totalitær lydighed

Den hjemlige statskirkes fulde navn er som bekendt: Den evangelisk, lutherske danske folkekirke.

Kristendom 13. februar 2011 05:00

Kirkefader Luther anses af mange lutheranere for at være en af de store europæiske frihedshelte. Det er vel baggrunden for, at VK-regeringen i sin Demokrati-kanon (2006), lader Luther være repræsenteret. Det skete med den begrundelse, at hans "reformations-røre... er et nærliggende udgangspunkt for at overveje og drøfte de historiske forudsætninger for moderne demokratiske værdier"? Men hos Paulus havde Luther læst, at "der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de øvrigheder, som findes, er indsat af Gud, så den, som sætter sig op imod øvrigheden, står Guds ordning imod; og de som står den imod vil pådrage sig selv dom". Luther blev således garanten for et totalitært styre. Han var med sit absolutistiske lydigheds-evangelium så fjernt fra enhver demokratisk tanke som overhovedet tænkeligt. Reformationen byggede ikke på frihed, men på lydighed, på folkets totale underkastelse. De tyske bønder, som søgte at bevare deres brug og deres 'gamle ret' til at lade deres kvæg græsse på landsbyernes fællesarealer, deres ret til at hente brænde og tømmer i skoven og at gå på jagt og fiske - fik i begyndelsen af 1500-tallet frataget denne ret og deres brug af godsejerne, som ønskede at afbøde - endnu - en landbrugskrise vha. stordrift. Da godsejerne og fyrsterne afviste en forhandlingsløsning og begyndte at samle en hær, greb bønderne til våben. Luther anbefalede da, at bønderne skulle slås ned "som gale hunde" - og det blev de. De satte sig jo op imod øvrigheden - helt imod Paulus' befaling. Iflg. kirkehistorikeren, nu afdøde prof. dr. theol. Torben Christensen fik det den konsekvens, at "den politiske og sociale frigørelseskamp blev grundigt og effektivt stækket for århundrede (ligesom) den evangeliske sag blev forbundet med den politiske konservatisme" (bogen 'Evangelium og samfundsliv', 1964, hvor han gengiver og kommenterer Luthers vigtigste samfundsskrifter).Hvordan har forfatterne af regeringens Demokrati-kanon dog kunnet finde på at skrive, at Luthers samfundstanker kan bruges som "et nærliggende udgangspunkt for at overveje og drøfte de historiske forudsætninger for moderne demokratiske værdier"? Det er glædeligt at prof. Torben Christensen tør tale så åbent om Luthers krav om folkets ubetingede lydighed. Det er mindre glædeligt, når han påstår, at Luther ønskede, at der skulle herske "fuldstændig religiøs frihed". Kendsgerningen er, at Luther talte varmt for forfølgelse af både jøder, "gendøbere" og de "sværmere", som ønskede at basere samfundene på et bibelsk, næstekærligt grundlag. Hvad jøderne angik anbefalede Luther , "at man sætter ild på deres synagoger ... at man ligeledes skal nedbryde og ødelægge deres huse ... at man fratager dem alle deres bønnebøger ... at man fuldstændigt fratager jøderne retten til at rejse frit omkring", ja at man "behandler dem med al ubarmhjertighed" - et synspunkt, som nazisterne gjorde god brug af. Overhovedet havde nazismen større fremgang i de lutheranske dele af Tyskland end i de katolske. Prof. dr. phil. Ove Korsgaard har fremhævet, at det budskab, som Luther udbredte, " var ligeså absolut og indtrængende i den enkeltes hverdag, som Koranens er det i en række muslimske lande". Intet andet skrift fik i de lutheranske lande "et så fast greb om folks verdensbillede" som Luthers Lille Katekismus iflg. Korsgaard. I Katekismens 'Fortale' fastslår Luther, at den som ikke vil lære Kateksimen udenad skal " overlades ... til Djævlen". Fyrsten bør " jage den slags rå mennesker ud af landet". Det er måske derfor denne 'Fortale' som regel udelades? Hor og trolddom - dvs. hekseri - burde efter Luthers mening medføre dødsstraf. Danske Lov kom da også til at rumme en bestemmelse om, at "nogen troldmand eller troldkvinde", som har "hengivet sig til Djævlen bør levende kastes på ilden og opbrændes". Seksuel omgang mellem ugifte skulle tredje gang føre til halshugning for mænd og drukning for kvinder. Og "hvem som bevidst har lastet Gud eller spottet hans hellige navn, ord og sakramenter, ham skal tungen levende af hans mund udskæres, hans hoved afhugges og tillige med tungen sættes på en stage". Kong Fr. II. fik vedtaget de såkaldte 'Fremmedartikler'. Det drejede sig om 25 "kristelige artikler om den rette og sande religion", som alle tilflyttere til Danmark blev eksamineret i, og som de skulle sværge på at ville overholde. Nægtede de, fik de tre dage til at forlade landet. Blev de ud over disse tre dage, måtte de bøde med livet. Det måtte de også, hvis de som bofaste overtrådte nogle af de nævnte bestemmelser. - Var det da ikke en overvejelse værd for Birthe Rønn Hornbæk, Pia Kjærsgaard og Søren Krarup at få genindført disse "Fremmedartikler"? Mange i ur-menigheden og senere hen opfattede den næstekærlighed, som de hørte Menneskesønnen prædike, politisk. Men herved begik de en alvorlig teologisk fejltagelse. Kristendommen er nemlig iflg. Paulus og Luther ikke til politisk brug. Den er til tro, og troen er en skjult, en personlig sag. Det håb om et bedre liv, som de talløse undertrykte nærede, og som foranledigede kristendommens udbredelse, beroede altså på - en teologisk misforståelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...