EMNER

Totalt afslappet stil

Årets konfirmandmode vist frem i Sæby

Blå Mandag er tøjstilen totalt afslappet (som her), mens selve konfirmandtøjet stadig er en smule højtidelig og stilig. Foto: Kurt Bering

Blå Mandag er tøjstilen totalt afslappet (som her), mens selve konfirmandtøjet stadig er en smule højtidelig og stilig. Foto: Kurt Bering

Om forældrene kan lide det eller ej, så handler en stor del af en konfirmation om at have det rigtige tøj - både på selve konfirmationsdagen, men så sandelig også til Blå Mandag. Hos Tøjeksperten Kalhøj i Sæby var der i går søndag konfirmandshow, der plejer at kunne trække et sted mellem 150 til 200 mennesker i løbet af eftermiddagen. Ganske mange var mødt op til selve catwalken, hvor lokale drenge viste, hvordan konfirmanderne (kun drenge) skal se ud i år. Men egentlig er der ikke så meget nyt under solen. - Selve konfirmandtøjet er stadig en smart jakke eller cardigan. Og dertil sorte jeans, fortæller Hans Jørgen Kalhøj. Prisen varierer naturligvis, men Hans Jørgen Kalhøj garanterer, at det godt kan lade sig gøre at få konfirmandtøj for 1000 kroner. Til Blå Mandag er der i den grad dømt hængerøv til drengene, og det helt store hit er ikke overraskende mærket Humör, der selvfølgelig også producerer trøjer, men også for eksempel sokker.