Dyr

Totem for jysk bjørneklan

Istidsjægerne havde let ved at identificere sig med bjørnen, og de samlede meget rav LILDSTRAND: Den nu genfundne ravbjørn er yderst velbevaret, skriver museumsinspektør Peter Vang Petersen i ¿Fra Nationalmuseets arbejdsmark 1998¿. Omkring bjørnens hals ses en svag slidfure, som må skabt ved friktion af en stor bundet om dyrets hals, hvilket også kendes fra tre tidligere fund af ravbjørne, nemlig i en mose i Resen ved Struer 1950, på strandområdet Tangkrogen ved Århus 1969 og på Fanø Vesterstrand i vinteren 1990-91. Først ved det sidste fund blev man klar over, at ravbjørnene har fungeret som hængesmykker. Vang Petersen forklarer, at bjørnens motivmæssige dominans ikke er mærkelig, når man tænker på, hvor stærkt dette dyr er placeret i sagn og billedkunst hos alle jægerkulturer på den nordlige halvkugle, der har haft kendskab til dette store rovdyr. Mennesket har også til alle tider haft let ved at identificere sig med bjørnen, der bl.a. var et populært totemdyr blandt de nordamerikanske indianere: ¿Måske har ravbjørnene fra dansk jægerstenalder været toembilleder for en jysk bjørneklan,¿ skriver Vang Petersen. Bjørnen har nemlig mange ¿menneskelige¿ træk. Den er kendt for sit gode sovehjerte, sin forkærlighed for honning, laks og bær - og for sin evne til at rejse sig på bagbenene og bruge forlabberne som hænder. Hertil kommer, at bjørnehunnen giver sine unger die ved brystet. Bedst bevaret er rav, som det meste af tiden har ligget i iltfattige, men vandholdige aflejringer. Under optimale forhold kan smykker - som den stjålne og nu genfundne - bevare ravets oprindelige gule farve og glathed i en sådan grad, at de ser nylavede ud. Denne her har ingen regulær ornamentik, men en mængde ganske fine indridsede linjer, som er ældre en slidfuren fra snoren, så de må være tilføjet, inden smykket blev taget i brug. En tendens til parallellitet i stregerne antyder også, at linjerne er indridset bevidst. Rav, som mennesket har samlet, lige siden de første rensdyrjægere kom til Norden i slutningen af istiden, blev åbenbart anset for et godt stof til at skære amuletter af, konstaterer Vang Petersen. @Byli.9.special.bund:Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk