Totempo og G4S udfordrer Falck

EMNER 9. september 2008 06:00

KØBENHAVN: Det skulle komme danskerne til gode, at sikkerhedsfirmaet G4S og autohjælpsfirmaet Totempo går sammen om et strategisk samarbejde. Ifølge virksomhedernes to administrerende direktører er det primært deres kunder, der kommer til at vinde på samarbejdet om at levere både sikkerhed og autohjælp til de 700.000 kunder, som virksomhederne har tilsammen i dag. - Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes os at blive enige om et samarbejde. Vi kan supplere hinanden med tilbud til vores kunder uden at træde hinanden over tæerne, siger administrerende direktør i G4S Kristian Durhuus. Samarbejdet mellem de to firmaer vil betyde billigere priser til bilejere, lover begge direktører. For to år siden blev Falck Securitas omdannet til G4S, da redningstjenesten Falck blev solgt fra. Og man indrømmer gerne, at man går efter Falcks kunder. - Det er klart, at vi kan levere konkurrencedygtige priser, og vi går efter at få alle danske bilejere som kunder, siger Arne Boesen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...