Tottenham-anfører anklages for spritkørsel

Tottenham-målmanden Hugo Lloris blev tidligt fredag stoppet af politiet med alkohol i blodet.

Stjernemålmanden Hugo Lloris, der er anfører hos Tottenham og nybagt verdensmester med Frankrig, er blevet anklaget for spritkørsel.

Det beretter flere engelske medier herunder BBC.

Politiet i London bekræfter, at Lloris blev stoppet natten til fredag i et rutinetjek, og at det viste sig, at han havde for høj en alkoholpromille.

Det skete ved Gloucester Place, og han blev efterfølgende kørt til politistationen ved Charing Cross, skriver The Sun.

Ifølge avisen måtte han tilbringe syv timer i en celle, inden han mod kaution blev løsladt.

En talsmand fra Metropolitan Police siger, at Lloris er anklaget for spritkørsel, og han skal møde op i retten 11. september.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.