Fodbold

Tottenham-målmand bæres fra banen efter få minutter

Hugo Lloris faldt uheldigt på sin arm og måtte bæres fra banen efter få minutter i kampen mod Brighton.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Premier League - Brighton Hugo Lloris er anfører for det franske landshold, der på fredag skal møde Island i EM-kvalifikationen, mens Tyrkiet venter 14. oktober. Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

BRIGHTON:Tottenham fik en katastrofal start på lørdagens Premier League-kamp ude mod Brighton, som Tottenham endte med at tabe 0-3.

Efter tre minutter gik Tottenham-målmand Hugo Lloris fejl af et ellers ufarligt indlæg og sendte bolden ud til Brightons Neal Maupay, der let kunne heade bolden i mål og bringe hjemmeholdet foran 1-0.

I samme ombæring faldt Lloris uheldigt ned på sin venstre arm.

På tv-billederne kunne man se, hvordan armen bøjede i en forkert retning, og målmanden efterfølgende skreg i smerte og tog sig til albuen.

Den medicinske stab og en båre kom ind på banen, og Lloris fik iltmaske på, da han blev båret fra banen i kampens ottende minut.

Han blev erstattet i målet af argentineren Paulo Gazzaniga, som siden lukkede to mål ind.

Det er den hurtigste udskiftning af en målmand i Premier League siden 2015, hvor det også var Lloris, der blev skiftet ud - dengang efter fire minutter.

Lloris er anfører for det franske landshold, der på fredag skal møde Island i EM-kvalifikationen, mens Tyrkiet venter 14. oktober.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst