Tottenham ydmyger Inter i London

Med en 3-0-hjemmesejr over Inter har Tottenham gode chancer for at avancere til Europa Leagues kvartfinaler.

Tottenham ydmyger Inter i London

Tottenham-spillerne sprudlede af spillelyst og selvtillid, da London-holdet torsdag aften på hjemmebane vandt 3-0 over italienske Inter i Europa Leagues 1/8-finaler.

Dermed er der gode chancer for, at englænderne kan spille sig i kvartfinalen, når det om en uge gælder returkampen i Milano.

Allerede efter lidt over et kvarters spil i første halvleg var Tottenham foran 2-0 på mål af formstærke Gareth Bale, som atypisk scorede med hovedet, og islændingen Gylfi Sigurdsson.

Værterne dominerede totalt, og der var rigeligt med chancer til yderligere mål inden pausen.

Det hele blev kun værre for Inter, da Ricky Alvarez misbrugte en kæmpechance mod slutningen af første halvleg. Et italiensk mål på det tidspunkt kunne måske have vendt kampen.

I stedet for en reducering gjorde Jan Vertonghen det til 3-0 kort inde i anden halvleg, da han headede et hovedstød i mål bag en chanceløs Inter-keeper Samir Handanovic, som flere gange blev svigtet af holdkammeraterne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.