EMNER

Tour de Pedal ruller igen

} CYKELTURE: Farsø Firma- & Familieidræt vil igen i år gøre deres til, at så mange som muligt kommer op på sadlerne og ud på vejene i løbet af maj. Foreningen er for 12. gang klar med Tour de Pedal, hvor det simpelthen handler om at komme ud at cykle. I år bliver der fem ugentlige starter fra Torvet 1 i Farsø, to fra Sparekassen Farsø i Hvalpsund, to fra Gatten Møllevej 86 i Gatten og én fra kirkens parkeringsplads i Strandby. De første ture starter på mandag. I Farsø bliver der ture af forskellig længde at vælge imellem. I alle tilfælde får cyklisterne udleveret et kort, så de kan køre ruten i deres eget tempo. Som sædvanligt er der chance for at vinde sponsorgaver, som udtrækkes efter hver cykeltur.