Touran i flammer

Fodbold 1. juni 2003 08:00

Der er noget der hedder timing, og så noget der hedder dårlig timing. Volksvagen må siges at være udsat for den sidstnævnte. Lige efter at den nye Touran er blevet introduceret har fabrikken i Wolfsburg kortvarigt måtte standse produktionen af den nye mini-MPV. Grunden er at et antal biler er brudt i brand på fabrikken i Wolfsburg, da motoren blev standset første gang. Årsagen viste sig at være en defekt kondensator i kølesystemet. Efter at fejlen er fundet, og der er indført skærpet kontrol af komponenterne, er produktionen i fuld gang igen, og der er ingen fare for, at de biler, der allerede er udleveret til kunderne, lider af samme defekt, forsikrer VW.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...