Cykelsport

Touren bag om Bjarne

Der er næppe nogen årligt tilbagevendende sportsbegivenhed, der nyder så stor bevågenhed som Tour de France. Smerten og lidelsen går hånd i hånd med glæden og begejstringen, når benede mænd tramper op og ned af Alperne. Der er helte, og der er skurke. Der er succes, der er fiasko, og der er ikke ret meget midt imellem. Instruktøren Tómas Gislason stikker i "Overcoming" hovedet om bag kulisserne i det store omrejsende mediecirkus, som Tour de France også er. Hans kamerahold følger danske Team CSC meget tæt før og under touren sidste år. Det er i sig selv lidt af en bedrift. Bjarne Riis er kendt for meget, men ikke for at være pressen særligt venligt stemt. Kameraerne får lov til at komme hen til rytterbussen efter hver etape, men så heller ikke længere. Sådan er normalen, men sådan er "Overcoming" ikke. Vi får lov at være med hele vejen. Vi er i følgebilen, når der laves skumle aftaler med modstanderholdene. Vi er til ledermødet, hvor holdet bliver orienteret om et dødsfald i en rytters familie. Vi er en fodsbredde fra Bjarne Riis, når han får alfaderlige råd fra Ole Kåre Føli, og vi lytter gud-hjælpe-mig med, når holdets store stjerne, Ivan Basso, ringer til sin kræftsyge moder. Det er netop i personhistorierne, at "Overcoming" lever og ånder. Det er Carlos Sastres skæve smil og tørre humor, der pifter det hele op, og Jens Voigts tysker-accent vi griner af. Det virker som om, at Tómas Gislason har fjernet filteret mellem Team CSC og kameralinsen, og det er også en nødvendighed for at filmen skal fungere. Alle med et minimum af kædeolie i årerne kender historien i hovedtræk. Vi kender svaret på spørgsmålet "hvordan gik det?". Basso blev nummer tre, Carlos Sastre nummer otte og Jakob Piil kørte stærkt i starten. Det står i historiebøgerne. "Overcoming" svarer på "hvorfor gik det sådan?". Hvorfor så det ud som om, at CSC og US Postal arbejdede sammen? Hvorfor spurtede Basso og Armstrong aldrig mod målstregen? Samtidig har historien den indlysende svaghed, at hvis man er revnende ligeglad med at vide hvorfor, ja så er filmen nok ikke værd at spilde tid på. En anden svaghed ved "Overcoming" er, at der er brugt irriterende mange virkemidler for at gøre filmen interessant. Sort-hvide klip, underlægningsmusik, slow-optagelser og meget, meget andet, så det tenderer overkill. Det er på ingen måde nødvendigt, for forståelsen af tragediens omfang, at teksten "Et sørgeligt øjeblik" toner frem i skærmen, da Bjarne Riis får besked om, at Carlos Sastres svoger er død af en overdosis. Men det er småting, og det skal ikke afskrække dig fra af se "Overcoming", hvis det er begyndt at krible i højre tommeltot efter kanal to, fordi det snart er juli og 200 mænd vil cykle Frankrig rundt blot iført tights og trikot. "Overcoming" Instr: Tómas Gislason. En time, 45 minutter. Danmark, 2005. Danmarkspremiere.