EMNER

Tove Fergo ude af Folketinget

København, onsdag /ritzau/ Kirkeminister Tove Fergo kom ikke i Folketinget - slået af statsministeren, beskæftigelsesministeren og tre andre partifæller i Københavns Amt. Kirkeminister Tove Fergo opnåede ikke genvalg til Folketinget, oplyser partiet Venstre til Ritzau. Tove Fergo blev taberen i den interne duel om Venstres fem mandater i Københavns Amt. Mandaterne gik i rækkefølge til statsminister Anders Fogh Rasmussen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, Gitte Lillelund Bech og Pia Larsen, der alle er genvalgt, mens Marion Pedersen er nyvalgt på det sidste Venstre-mandat. /ritzau/