Tracy tripper i AaB-kulissen

Det blev ikke onsdag, AaB kunne præsentere deres nye, amerikanske fodboldangriber Marcus Tracy, men alt peger i retning af, at det sker torsdag, efter at parterne har sonderet hinanden.

Marcus Tracy er landet i Aalborg og ligner den ventede forstærkning af angrebet i AaB-lejren. Foto: Linda Cuttone/Sports Vue Images

Marcus Tracy er landet i Aalborg og ligner den ventede forstærkning af angrebet i AaB-lejren. Foto: Linda Cuttone/Sports Vue Images

Til ESPNsoccernet forklarer Marcus Tracy, at han er kommet til et stade i sin karriere, hvor han gerne vil ud og prøve sine evner af, og at han godt ved, at en rolle som målmager i en amerikansk college-league ikke er beviset på, at man kan klare sig som fuldtids professionel i en stor, europæisk klub. - At tage springet til Europa er bestemt en udfordring, og det vigtigste er, at man ikke oversatser og går efter en megakontrakt i første hug. - Det er vigtigt, at du kommer til et sted, hvor du kan involvere dig i fodbold og i livsstil, for at spille udenlands er meget forskelligt fra college-fodbold eller MSL League (den professionelle, amerikanske liga, red.). - Det er også vigtigt, at du har en realistisk chance for at spille regelmæssigt, for kamperfaring kan ikke erstatte noget. Blandt andet derfor har han søgt et mere fornuftigt stade at starte på, og derfor er AaB kommet ind i billedet til at blive hans nye klub. Det er ellers smigrende sammenligninger, han har kunnet se hæftet på sig som fodboldspiller. - Jeg plejede at se Thierry Henry meget, og jeg har hørt folk sige, at jeg spiller ligesom ham - til en vis grad. - Men for at være ærlig: Jeg tror ikke, jeg kan sige, at jeg har forsøgt at kopiere nogen enkeltperson. Jeg kan lide en masse, som forskellige spillere bringer frem. - For eksempel elsker jeg Dimitar Berbatovs boldberøringer og bevægelser, Thierry Henrys flydende spil, Didier Drogbas kraftfulde spil. Jeg elsker Lionel Messis boldkontrol og hurtighed, Cristiano Ronaldos flair for at afdrible spillere. Jeg elsker Ronaldinhos kreativitet, Cesc Fabregas' visioner. Jeg ser en masse ting, de store spillere gør, og jeg prøver at arbejde med at lære nogle af tingene i mit spil, så jeg kan blive en bedre fodboldspiller. Og så har Marcus Tracy ellers den indstilling til tingene, at det handler om: - Tro på dig selv, arbejd hårdt og gå ud og gør det bedre hver gang. Hvis det er en spiller med den attitude, og de holdninger, AaB i dag præsenterer som deres nye angriber, så ligner det på forhånd begyndelsen til en succesrig historie.