Tradition døde med tre ræve

Efter 62 år er det slut med rævejagter i Hansted Reservatet - kronvildtet skal have fred.

Siden 1947 har der en enkelt gang tidligt hvert år været jaget ræve i Hanstholm Reservatet, hvor alle interesserede jægere kunne deltage. I år blev det sidste gang, og tre ræve blev det sidste resultat. - Jeg synes, der var en god forståelse for, at vi var nødt til det, siger vildtkonsulent Anton Linnet fra Skov- og Naturstyrelsen, Thy, som var den, der forklarede de omkring 40 jægere og lille snes tilskuere om lørdagens historiske afslutning. - Det er da lidt vemodigt, siger Anton Linnet og forklarer, at for mange af jægerne var det den eneste gang, de mødtes i løbet af året. Blandt de fremmødte var der ingen, som havde været med alle årene, men en enkelt speciel gæst var der dog: - Brandi fra Klitmøller kom selvfølgelig for lige at se til os, fortæller Anton Linnet om en nu tidligere jæger. Anton Linnet mener, at gæsten nok må være den, der har deltaget i rævejagten længst tilbage. - Vi slutter med jagten for at give kronvildtet fred, siger Anton Linnet og forklarer, at der jo stadig vil være jagtområder uden om reservatet, men ikke længere inde i det. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad søndag