Motionsidræt

Tradition med sund motion

} NYTÅRSMARCH: I Overlade holdes der liv i en tradition, der både giver hyggeligt samvær og motion. Det er en nytårsmarch 1. januar, og i år afvikles den for ottende gang. Marchen er et samarbejde mellem Overlade Borgerforening og gymnastikudvalget i I.K. Vest. Typisk møder mellem 50 og 100 mennesker op og traver en tur gennem Lunden. Som afslutning er der suppe i det gamle savværk.