Tradition omkring nordiske film
Det er efterhånden blevet en tradition, at Foreningen Norden Hadsund vises en nordisk film i vintersæsonen.
- Og denne 4. sæson viser vi en moderne islandsk saga: "Blandt får og mænd", et tragikomisk drama, torsdag aften 12. januar i Hadsund Bio, oplyser Margit Nielsen på foreningens vegne.
Handlingen:
Vi befinder os oppe i det smukke og barske islandske landskab, hvor 2 brødre lever som naboer, men passer deres fårebestand hver især.
De har ikke talt sammen i over 40 år - dog, hvis kommunikation absolut er nødvendig, får hyrdehunden en seddel i flaben og sendes over til "naboen". Der sker så ting og sager, en hemmelighed afsløres og de to brødre bliver nødt til at genoptage kontakten.
Filmens to hovedrolleindehavere er kendte teaterskuespillere i Island, og måtte en kort tur i "fåretræningslejr" på en gård, før optagelserne begyndte.
’Blandt mænd og får’ har fået stor international opmærksomhed og vandt prisen Un Certain Regard ved filmfestivalen i Cannes 2015.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.