Rosport

Traditioner er til for at justeres

Hadsund Kommune gav lysestager og diplomer til de sportsfolk, der var fremme i skoene i 2002

HADSUND:Der er efterhånden opbygget en tradition omkring den måde, hvorpå Hadsund Kommune hædrer de borgere, der i årets løb har gjort sig heldigt og dygtigt bemærket ved deres sportslige præstationer. Og så justerer man alligevel lidt på arrangementet, der i aftes løb af stablen for fjerde gang. Sandwiches, sodavand og øl har været en del af traktementet fra start, men sportsfolkene er tilsyneladende ret ens i deres opfattelse af, hvad der smager. For eksempel behøver man ikke købe blandet vand. Der drikkes nemlig kun cola, og vin har man kun budt på det første år, for det er der slet ingen, der drikker. På et helt andet punkt afveg gårsdagens arrangement fra de tidligere. Det plejer nemlig at være borgmester Karl Christensen (S), der byder velkommen til idrætsfolkene, men efter en i øvrigt vellykket operation mandag på Aalborg Sygehus, hvor han fik indopereret en pacemaker, havde borgmesteren meldt forfald. Karl Christensen ventes tilbage i fuld vigør allerede på mandag, men i aftes var det altså overladt til kultur og familieudvalgets formand, Leif Nielsen, at stå for velkomsten. Formanden for Folkeoplysningsudvalget, Rut Jørgensen, stod for uddelingen af årets gave, der bestod i et sæt 3-2-1 fyrfadslysestager. Dertil kommer diplomet som bevis på kommunens anerkendelse. De hædrede sportsfolk er: ASV: Anne Salomonsen, Ann Britt Jensen, Rikke Grynnerup, Tanja Juul Pedersen, Lea Kragelund, Ida Hansen, Iben Bodilsen, Heidi Schmidt, Kia Veise, Lærke Madsen, Anne Bodilsen, Karina Baisgaard, Carina Mikkelsen, Karen-Marie Pedersen, Mille Vinther, Annemette Gregersen, Camilla Sand, Pernille Gade, Sofie Thulstrup, Sophie Adjei og Stephanie Adjei. BMX-Klubben Dragon: Niklas Laustsen, Sandra Schnoor, Mathias Søndergaard. Knud B. Nielsen, Thomas O. Nielsen, Kristian Jensen, Kristoffer Henriksen, Kasper Søndergaard, Jonas Laustsen, Maria Schnoor og Jens Henriksen. Hadsund Badminton Klub: Inge Merete Ellingsøe, Mikkel Kjærulff og Søren Hermann. Hadsund Motor Klub: Morten Justensen og Martin Pedersen. Hadsund Roklub: Sine Toft Christiansen, Mette Bisgaard Andersen, Lise Kronborg, Mads Bork, Jens Toft Christiansen, Søren B. Christiansen, Hans Thor Kristensen og Anders Toft Christiansen. Skelund Tennisklub: Anne Ramskov.