Traditioner trives i bedste velgående

Det er godt naboskab, hjælpsomhed og historie, der skaber sammenholdet

Smukt og idyllisk ligger den 800 års kampestenskirke på bakketoppen og fortæller, at her ligger landsbyen Hem.

Smukt og idyllisk ligger den 800 års kampestenskirke på bakketoppen og fortæller, at her ligger landsbyen Hem.

HEM:- Det er udefinerligt, hvad der gør landsbyen Hem til det, den er, siger den gamle smed fra Hem - nu 78 årige Egon Hedegaard, og han fortsætter: - Den nu afdøde pastor Nørgård kaldte landsbyen Hem for Den Evige Stad og fortalte alle og enhver, at havde man først bosat sig i Hem, ville man aldrig komme derfra. Hvis man alligevel forsøgte, ville man altid vende tilbage. Og noget sandhed er der i ordene. Alle i byen havde indtil for cirka ti år siden deres aner og slægt solidt plantet i Hem. - Da jeg flyttede til Hem i 1952 fra Oue, var der mindst to generationer samlet på de enkelte gårde i byen, og andre var indgiftet et eller andet sted i byen. - Og i dag er det måske ikke helt tilfældigt, at det netop er min svigersøn Knud Erik Andersen, der er byens smed. - Men tiderne skifter, som tider jo gør, fortsætter Egon Hedegaard. - I dag flytter vi gamle Hemboere til Mariager, og der kommer mange nye og unge familier til byen. De er ikke, som os, ”belastet” af historiens gener, men bliver alligevel hurtigt en del af byen. Kirken, præstegården, smeden og forsamlingshuset er centrale dele af det fællesskab, der altid har eksisteret. Det varer ikke længe før ”de nye” er lige så aktive i vores mange og ofte flere hundrede års gamle traditioner, som vi selv har været. Og rigtig mange af traditionerne holdes stadig i hævd. Høstfest, adventsgudstjeneste, som afsluttes i Forsamlingshuset, juletræsfest, vinterfest, grundlovsfest i præstens have, og så er der selvfølgelig fastelavnsfesten med ringridning, hestevognskørsel, kroningscermoni af konge og prins og fastelavnssang. I Hem synger man ikke sangen ”Fastelavn, er mit navn”, for i Hem har man sin helt egne sang. Hemboerne har også den tradition, at det er kvinderne i byen, der aftenen inden et bryllup eller en begravelse pynter kirken op, og det gør de også den dag i dag. Lars Andersen, pensioneret landmand og Birgit Aaen, præstedatter fra Hem og som ”spået” hjemvendt efter 25 års ”gæstevisit” i USA fortæller. De er begge født og opvokset i Hem, og er som mange andre i byen historie- og slægtsbundne til stedet. De udtaler sig ensstemmende: - Hem er landsbyen for godt naboskab, stor hjælpsomhed - og så er her fredeligt og smukt. Sådan er Hem.

Forsiden