Traditioner

Kalkmalerier! Skulle det nu være spændende? Tjah - læs med her - og bliv klogere på noget, du ikke vidste, du havde lyst til at blive klogere på. Og blive gladere fordi du også blev klogere.

Gorm Spaabæk
Fra aktiviteterne i "Hanoi Future Art" i 2009, "The noble Savage". Et fælles projekt med Eric Andersen. Projektet viser den sidste ædle vilde, der kommer til storbyen, hvor han bliver pågrebet og gennemtævet af en betjent. Eric Andersen er betjenten,
Fodbold 22. maj 2011 06:00

En ny bog om kalkmalerierne i Fanefjord Kirke på Møn er nærmest sat op som et katalog. Motiv for motiv gennemgås. De mange billeder på Fanefjord Kirkes vægge sættes i kulturhistorisk sammenhæng, og det gør Annett Scavenius godt, overskueligt og fyldt med information. Disse mængder af billeder fra Fanefjords overmalede kirke giver et indtryk af, hvordan danske kirker har set ud op til reformationen og pietismens billedstorm. Fanefjord er et eksempel på, at de største middelalderlige skatte ofte er bevaret i udkanterne af landet. Her har der ikke været økonomi i forandring og dermed ødelæggelse af det gamle. Som man også kan se det i vor egen egn, eksempelvis i Tømmerby og Sulsted. Det er en relevant diskussion, om Elmelundemesteren i Fanefjord er en god maler, eller om det bare er fordi værket er så omfangsrigt bevaret, at det fylder så meget, når der tales om kirkernes kalkmaleri. Andre af dansk kalkmaleris mestre er bedre malere. Såsom mesteren i Nibe/Aalborg Kloster. Unionsmesteren i Undløse. Kunstnere der optræder i diskussion med begrebsverden og den billedkunstneriske tradition, der samtidig udvikler sig i syd. Ud af billederne i Fanefjord kan det ikke ses, at der arbejdes i det samme årti, hvor Michelangelo maler sin loftsudsmykning i det Sixtinske kapel. Snusfornuft i kalk Helt åbenbart indgår Elmelunde-mesteren ikke i nogen dybere dialog med den udvikling der i 1400-tallet ses i Flandern, Tyskland og Norditalien og derefter bliver et konformerende hovedspor i Vesteuropæisk billedkunst. Også selv om der i bogen argumenteres for, at et af kunstnerens forlæg kan være Biblia Pauperum, en n ederlandsk bibel, trykt som bloktryk omkring 1450. Mesteren i Fanefjord sætter derimod sin egen snusfornuftige dagsorden. Han har nok i det, han kan. Udtrykt i et omvendt perspektiv i stedet for et centralt perspektiv. I stedet møder man glade og ubehjælpsomt tegnede figurer. Oplevet i fladen, uden rumlig erkendelse. Og ornamenter der ikke er så energiske og levende, som de ellers ses. Når det er sagt, er Elmelundmesteren også en stor fabulerende folkekunstner, der lever i sine billeders mængde. En overfyldt udtrykskraft og en elementær og påtrængende fortælleglæde - og udtryk for en lokal kultur: Der rækkes tunge, gestikuleres og især i for-tællingernes udkant ses en rå og saftig humor. Er man forbi det første chok og går ned i detaljen, møder man en rigdom i mange dejlige billeder. Robust humor Det er ikke svært at forstå, at en nyformulerende protestantisk kirke og senere pietisterne malede den slags billeder over. Grov og robust humor har altid skræmt og ægget til modstand - og er om muligt blevet fjernet uden de store hensyn til folkekulturen og dens levende sprog. Som f.eks. inden for det sidste par år, hvor det gamle centraltoilet på Frederikshavns Værft er revet ned. Væk er nu den frie fabulerende billedstorm, der kunne opleves her - set på baggrund af, at værftet er den krop, byen voksede ud af, kunne toiletbygningen ses som et hjerte. Alle mødtes her, og derfor kan det sted ses som en formulering af en rå, ny og utæmmet energi i det Klondike, Frederikshavn var - engang. Sammenligneligt med hvad det sixtinske kapel er for den romersk-katolske kirke. En formulering af et sted, en energi og et tankesæt. Her skånes ingen Samme fabulerende, utæmmede udtrykskraft er en af forudsætningerne for kunstneren Jes Brinch, der netop har udgivet en bog, som i tekst og billeder opsamler kunstnerens praksis i femogtyve år. En praksis der udtrykker sig i en skarp replik, en minimalistisk og konceptuel metode, i et ægteskab med gadedrenge- og lokumshumor. Her bliver ingen skånet. Et bedsteborgerligt dansk samfund, udsat for Muhammed-tegnernes metode. En udmeldelsesblanket af samfundet, den væltede bus og syv smadrede biler på Kongens Nytorv, den brændte børnehave, der allerede i 1992 fortalte om kommende danske krige. I det sidste årti en bro ind i det vietnamesiske samfund, hvor Brinch nu bor og indfølt og engageret diskuterer en nye tid. Han beskriver og udsætter det vietnamesiske samfund for bramfri dansk humor og metode. Livet, døden, kvinderollen og turisme som en ny form for kolonialisme omsat til gnomer, børnetegning, levende og vitalt. Brinch er en hovedfigur i den omformulering af kunstbegrebet, der skete i dansk kunst i halvfemserne, hvor dansk kunst oplevede et gennembrud på verdensplan, der indtil da var uset og ikke er mindre betydningsfuldt end det, der i de samme år skete for dansk film. Man udviklede og anvendte andre medier. Eksperimenterede med ramme og brugte midler og medier, der (som Albert Mertz formulerede det) ikke var kunstbelastede. Fokus på indhold og mening tilbage i en tid, hvor kamp for ytringsfrihed stadig kunne ses som et internt dansk anliggende og ikke bare som et middel til at profilere sig selv ved at slå andre folkeslag oven i hovedet. I den formulering er Jes Brinch en nøglefigur, og han kolliderer derfor gang på gang i halvfemserne med det danske samfunds censurredskaber. Men Brinch er stadig levende, diskuterer tanker, samfundsstrukturer og alle samfundets sprutlevende tabuer. Om Brinch så er rå, smagløs og vulgær, kan man med god grund diskutere, når man ser hans ting på baggrund af den tradition, der ses i kalkmalerierne i Fanefjord kirke. Annett Scavenius: "Elmelundemesteren i Fanefjord Kirke" Fotos: Roberto Fortuna. Indbundet. 128 sider, 149 Kroner. Forlaget Vandkunsten. Jes Brinch: "UNLEARN REALITY". Dansk og engelsk. 212 farvesider, 300 kr. Udgivet af Jes Brinch Private Ltd, Singapore.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...