EMNER

Traditionernes Terndrup

Det var en lystig blanding af kendt indhold og blandede mandstemmer i disciplineret leg, der først mødte det hundredtallige publikum, der var mødt op for at fejre grundloven i Terndruplund, hvor tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og integrationsminister Bertel Haarder (V) var talerne.

Det var dog orkestret "Sigfreds Fodvarmere" og sangkoret "Vølund", der indledningsvist tog sig af de mange fremmødte. Mere end 1000, mente Lau Bøgeholt-Laursen, der på Terndruplundfondens vegne bød velkommen, kædede sammen og mindede om, at Terndruplund er selve stedet, hvor grundloven er fejret flest gange, fordi man begyndte allerede på selve dagen for dens undfangelse. Skulder ved skulder lod de to talere sig rive lidt med af fodvarmernes jazz-toner, før de fra talerstolen lod forstå, at grundloven og demokratiet er alvorsting. Mogens Lykketoft begyndte ellers i sweater, smil og lidt lavthængende fløjlsbukser med at slå fast, at det faktisk var svært at holde en alvorlig tale i de omgivelser. - Det er dejligt at være her igen. Det er en fornem tradition, at I er så mange, der har lyst til at være med til at fejre, at vi lever i et frit samfund, sagde han og talte for, at grundloven inden for den næste halve snes år bliver ændret, sådan at borgerne kan læse den og læse, at den vedkommer dem. Og sådan, at den bliver tidssvarende i sprog og indhold. Jakke på pigen Bertel Haarder havde fået jakke på igen efter at have slået på stortromme for orkestret og bad om en programændring, så kan kunne tale umiddelbart efter Mogens Lykketoft. Han syntes ikke, at ønsket om at skrive loven om, så alle kan forstå den, var nok til at tage fat på en ændring. - Det er der kun ét, der kan. En lykkelig kongelig begivenhed, sagde han og forestillede sig, at kronprinseparrets førstefødte bliver en datter. Så kan man tage fat, mener ministeren, der i så tilfælde mener, at det er frihedsrettighederne, der har første og højeste prioritet. Ad forskellige veje nåede begge frem til at understrege, at borgernes aktive deltagen er en forudsætning for folkestyret, ligesom en fri debat og meningsudveksling er. Og at EU absolut ikke er indskrænkende for det danske folkestyre. Og selv om de to talere sagde, at de bestræbte sig på at følge opdraget om ikke at tale partipolitisk, så talte de i dagens ånd ude fra hver deres overbevisning. Lykketoft om "at fællesskabet kan gøre en forskel". Haarder om, at demokrati handler om, at beskytte borgerne mod politikerne, og om forskellen imellem demokratier og systemer, hvor en diktator eller politikerne bestemte over folket. Nemlig at det i demokratier er folket, der bestemmer. - Men vi må ikke glemme, at der ikke er forskel på menneskene i et demokrati og i et diktatur. Menneskets natur lader sig desværre ikke ændre, sagde Bertel Haarder, der undervejs i alvoren lod publikum more sig, eksempelvis over, hvor muslimske kvinder går i forhold til deres mænd. De to talere fik ved præsentationen lige del i klapsalverne, afgjorde landbetjent Karl Johan Clemmesen, men det var vist Bertel Haarder, der fik flest til sidst, da han lovede, at han - i modsætning til Mogens Lykketoft - ville blive til den efterfølgende fællesspisning. Og den er, lod Bøgeholt-Laursen forstå, en vigtig del i den lokale grundlovstradition, som de to talere bad Terndrup-borgerne om at værne om.