Trædrejeren skaber smukke ting

Jørgen Thomsen er en meget kreativ pensionist

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jørn Thomsen i sit rette element ved drejebænken, hvor han former flotte træting. Foto: Tommy Thomsen

Alder har intet at sige for, om man går i stå eller ej - det afhænger ganske af det enkelte menneske.

Det er Jørn Thomsen på 77 år et godt bevis på.

Han har det meste af sit voksne liv drevet egen virksomhed - først i Poulstrup med betonvarer i 30 år og fra 1999 Sæby Trådvarefabrik på havnen i Sæby. Samtidig flyttede han ind i det nyopførte hus på Strandvænget i Sæby.

For ti år siden gik Jørn Thomsen på pension.

- Men tiden skulle jo bruges på et eller andet, og derfor hvorfor han kastede sig ud i at dreje figurer i træ, fortæller Jørn Thomsen.

Han lærte sig selv den svære kunst at få en træklods til at forvandle sig til pyntefigurer eller til nyttige rekvisitter til hjemmet.

- Det selv at prøve sig frem med fremstillingen har ikke været helt uden omkostninger. Nogle af delene gik nemlig itu under processen. Men så er det bare forfra igen og undgå at gentage sine fejl. Man lærer hurtigt, at man skal være tålmodig og præcis med drejearbejdet, ligesom man også skal se på træets struktur, så årerne kan give figurerne det rigtige spil i overfladen, smiler han.

Råmaterialerne er hovedsagelig bøg, elm og mahogni, der skal være tørret i mindst tre år, inden det er tilstrækkeligt tørt til at kunne anvendes.

Jørn Thomsen benytter ofte internettet sammen med sin egen fantasi, når der skal hentes inspiration og idéer til fremstilling af nye figurer.

Fyrtårnet i hans produktion er - indtil videre - en stor skål, der er limet sammen af 700 brikker. Dén tog det ham fem dage at bygge op. Det går noget hurtigere med en lysestage, der efterhånden kan fremstilles på 15 min.

Den sidste finish består i at give figurerne en polish-behandling, så de får en blank, glat overflade.

De mange forskellige dyrefigurer, skåle, stager, æggebægre og salt og peber sæt bliver solgt til vennerne eller givet væk som gaver.

- Så det er bestemt ikke for pengenes skyld, jeg bruger så meget tid i hobbyrummet. Men det er, fordi det er utrolig tilfredsstillende at se, hvordan jeg med mine hænder og lidt maskinkraft kan forvandle en træklods til noget brugbart og dekorativt, siger Jørn Thomsen.

Efterhånden som arbejdet ved drejebænken bliver mere rutinepræget, har Jørgen Thomsen søgt nye udfordringer.

Han er nemlig også begyndt at fremstille vin af egne druer og lidt Irish Stout.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst