Musik

Træf er andet end musik

Man tror næsten, at man er kørt forkert.Der er ved at være fyldt op på den midlertidige campingplads i Bindslev, der skal huse hundredvis af harmonikainteresserede campister.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ålbæk Harmonikaklub har egen savfører med ...

Mange af dem har deres eget instrument, men hvis man spidsede ører først på eftermiddagen onsdag, kunne man ikke høre andet end fuglefløjt fra træerne. - Det er nok fordi, alle sammen sover middagslur, lød buddet fra en gæst, der sad og slappede godt af foran sin campingvogn. Og rigtigt er det da også, at der blev spillet musik til ud på de små timer natten mellem tirsdag og onsdag, Efter få minutter fandt vi dog frem til et nuværende og et forhenværende medlem af harmonikaklubben Havskum - Roland Byrdal fra Skagen og Gunnar Kristensen fra Hjørring. De sad under parasollen og nød et glas rødvin, men Gunnar Kristensen fandt hurtigt sin harmonika frem og spillede Tænd et lys i mørket. Ikke lang derfra stod Ingrid Gravgaard og Egon Davidsen fra Skive - de stod og baksede med et fortelt, men ingen af dem er ankommet, fordi de spiller harmonika. - Vi er tage herop for at danse, lød forklaringen fra Ingrid Gravgaard. Siden søndag middag har man kunnet campere på pladsen, og det benyttede blandt andet Ålbæk Harmonikaklub sig af. I går havde klubben lagt et halvt svin på grillen, der skule ligge og syde til ved seks-tiden i går aftes. En af klubbens medlemmer, Martin Bendsen fra Skagen, sagde om det årlige træf: - Det er sammenholdet og musikken, der trækker. Vi planlægger altid vores ferie, så vi kan bruge en uge i Bindslev. Træffet åbner fredag.