Brønderslev

Træffetid og hygge

BRØNDERSLEV:Socialdemokraterne i Brønderslev har på tirsdag træffetid og grillaften. Om eftermiddagen er der træffetid på biblioteket med det lokale folketingsmedlem Ole Stavad, suppleant til amtsrådet, Karin Miltersen, og Arne M. Jensen, der er gruppeformand for byrådsgruppen. Tirsdag aften holdes der grillaften i Grindsted Plantage. Deltagerne mødes, for at grille den medbragte grillmad, og derefter hygger deltagerne sig i hinandens selskab med fællessang og musik af Anni Guldberg Madsen og Ole Christensen. Ole Stavad og EU-kandidat Ole Christensen kommer med det politiske islæt denne aften. - Man skal selv medbringe grillmad og drikkevarer og eventuelt et tæppe eller en klapstol, understreger formand for Socialdemokraterne, Jesper Eriksen. - Alle er velkomne til at komme med og grille sammen med os, og man må meget gerne tage sin ægtefælle og børn eller venner og naboen med. der kræves ikke medlemsskab af Socialdemokraterne for at være med.