Træhus brændte ned til grunden

Oliebrænder mistænkes

EMNER 13. marts 2003 07:00
RØRDAL: - Der er faktisk intet tilbage, konstaterer beredskabsmester Hans Nielsen om et havehus og dets indbo, som i går formiddags forsvandt i flammer på Park Allé ud til Limfjorden øst for Aalborg. Træhuset blev brugt til helårsbeboelse af en yngre mand, som ikke var hjemme, da branden brød ud. Han kom hjem, mens brandfolkene var i gang med slukningsarbejdet, og kunne således kun se til, mens alle hans ting blev ødelagt. Hans Nielsen oplyser, at branden formentlig er opstået omkring en kakkelovn med oliebrænder. Ilden fik hurtigt godt fat, og allerede da brandfolkene rundede Rørdal kunne de se et stort flammehav. Ifølge beredskabsmesteren er der et godt netværk blandt beboerne i området, så den nu hjemløse mand fik i første omgang husly hos et par kammerater i nabolaget. -nok
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...