EMNER

Træk bare lod

PARLAMENTSVALG:I forbindelse med Europa-parlamentvalget 7.6. står en række håbefulde politikere i kø for at sikre sig stemmer. I deres iver for at lokke danskerne til at stemme på sig roser de dels EU for en masse ting, som de mener er af det gode, dels anfører de et par ting, som de vil have ændret. Disse politikere, der af deres egne partier er blevet forvist til Vestens Gulag, er lige så elendige, som de var i deres hjemlige folkevalgte forsamlinger. De roser bl.a. EU for at holde fred i Europa, men det er hul tale. EU har givet krig i Europa! De åbne grænser er medvirkende til, at våben, narko og terrorister kan flyde frit over grænserne. Det har givet krigslignende tilstande i flere europæiske lande, herunder Danmark. De håbefulde politikeres udtalelser om, at de vil ændre på EU, f.eks. ved at så afskaffet landbrugsstøtten er også hule. Det såkaldte parlament, som de håber på at blive medlem af, er jo ikke et rigtigt parlament. De, der siger, at de vil afskaffe landbrugsstøtten, kan ikke engang på lov til at stille forslaget til afstemning i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet er kun til for, at en række meget forhenværende politikere kan få sig et velbetalt otium. Vel at mærke et otium, som vi andre betaler for. Det er derfor fuldstændigt ligegyldigt, hvem der bliver valgt. Valget er blot en afgørelse af, hvem der kan se frem til fem fede år. Det ville egentlig være meget nemmere bare at trække lod.