- Træk ikke bukserne af os

Sortebakkeskolen kæmper for at beholde nok penge til specialundervisning

Sortebakkeskolen i Nørager har i de senere år arbejdet målrettet med at øge inklusionen, ikke mindst her i den rullende, aldersblandede indskoling. Men skolen kan ikke med ét hug undvære to af de nuværende fire millioner til specialundervisning, protesterer skolebestyrelsen. Foto: Lars Pauli

REBILD:Uden at ændre det samlede budget har børne- og ungdomsudvalget nu i snart to år arbejdet på at finde en model til at fordele pengene til specialundervisning ud på de enkelte skoler.

Men det volder stadig store problemer at finde en model, der gør alle skoler tilfredse, skriver NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.
Sortebakkeskolen står i øjeblikket til at få kun 2.157.064 kr. af puljen, mens skolens elever i dag bruger specialundervisning for det dobbelte, 4.328.400 kr.
Samtidig har skolen ifølge en såkaldt socioøkonomisk analyse faktisk et elevgrundlag, der giver større udfordringer end kommunens øvrige skoler.
- Det er fint nok, at økonomien uddelegeres, men vi synes, man i højere grad skulle lægge vægt på de videnskabelige, socioøkonomiske tal i stedet for på den måde at trække bukserne ned på os, siger Kim Hornbech, formand for Sortebakkeskolens bestyrelse.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.