Træk soldater hjem

Henning Juul Nielsen undrer sig (30.1.) over, at Radikale Venstre ikke protesterer mod krigen i Afghanistan.

Jeg vil derfor gerne redegøre for Radikale Venstres holdning til den danske - og internationale - indsats. At der hele tiden har været et FN-mandat er afgørende for Radikale Venstre. Hvor krigen i Irak blev erklæret ulovlig af FN's generalsekretær, så har krigen i Afghanistan hele tiden været ført på baggrund af et FN-mandat. Det oprindelige FN-mandat fra 20. december 2001 taler om et behov for at bremse terrorisme, fordi det efter den 11. september var klart, at det var fuldstændigt uholdbart, at det daværende styre - Taleban - tillod Al Qaeda at træne, planlægge og forberede terrorangreb i udlandet. Men mandatet handler også om menneskerettighederne for afghanerne. I Radikale Venstre har vi hele tiden ønsket, at Danmark skulle bakke op om FN's og det internationale samfunds ønske om at nå disse to mål. Noget er lykkedes. Taleban er ikke længere ved magten. 83 pct. af afghanerne har nu adgang til sundhedsvæsenet - mod 9 pct. i 2002. Der er bygget og genåbnet mere end 4500 skoler. 7,5 mio. børn er kommet i skole, heraf mere end 2,5 mio. piger. Det afghanske bruttonationalprodukt (BNP) er steget med over 70 pct. siden 2002, og den økonomiske vækst fra 2009 til 2010 var på ca. 20 pct. Men Danmark har nu ydet sit rigelige bidrag i den skarpe ende af krigen. Radikale Venstre ønsker, at de cirka 750 danske soldater trækkes ud af den blodige Helmand-provins i juni 2011. En varig fred og udvikling er nødt til at blive varetaget af afghanerne selv. Radikale Venstre mener, at vi nu har nået et punkt, hvor vi kan overdrage ansvaret for sikkerheden til afghanerne. Vægten i den danske Afghanistan-indsats skal flyttes, så vi fremover fokuserer mere på den civile genopbygning. Danmark har gode traditioner og erfaringer med civil genopbygning i krigstruede lande. Derfor er det også der, vores indsats vil nytte mest i fremtiden.