Hjørring

Trækkraft og teater

Det virker ikke som scenekunst eller teatertorden. Den er god nok. I toget fra Frederikshavn mod Hjørring er det regionale sammenhold omkring det nye kulturelle fyrtårn stærkt

Et helt specielt tog fragtede blandt andre Hjørrings borgmester, Arne Boelt, til åbningen af det nye Vendsyssel Teater i Hjørring. Foto:Anne Mette Welling
Et helt specielt tog fragtede blandt andre Hjørrings borgmester, Arne Boelt, til åbningen af det nye Vendsyssel Teater i Hjørring. Foto:Anne Mette Welling Matthew

Opdateret kl. 16:47

HJØRRING: Han skulle faktisk være stødt på i Sindal men kom helt til Frederikshavn i stedet. Hjørrings borgmester, Arne Boelt, tog turen her med medlemmer af Frederikshavn Byråd, frederikshavnere og Tordenskiolds Soldater. Turen med teatersærtoget havde både en praktisk og en stor symbolsk betydning. For destinationen var åbningen af det nye Vendsyssel Teater i Hjørring.

- Når vi nu har fået et kulturelt fyrtårn som Vendsyssel Teater er, så har jeg en forventning om, at det for alle i Vendsyssel kommer til at hæve selvbevidstheden. At vi får den tanke, at selvfølgeligt kan vi det. Selvfølgeligt skal vi det, fortæller Arne Boelt.

Ankommet til stationen i Hjørring skridtede forsamlingen over gaden og deltog herefter i åbningsfesten, der blandt andet bød på taler, mimere og poetryslam. Mange var mødt op for at overvære begivenheden. Fremmødet og klapsalverne undervejs vidnede om stolthed over det nye hus.

- Det er et hus med så mange muligheder, alle ugens dage, og med noget af den mest moderne sceneteknik. Et sted der kan måle sig med, og på nogle punkter kan meget mere, end mange af de større byers kulturtilbud, fortæller Arne Boelt.

- Det er vigtigt for hele Vendsyssel. Det gælder kulturen og det gælder sporten som et trækplaster og som en samlende institution. Rigtig mange byer heroppe kan noget helt specielt. Om det er ishockey, bordtennis eller badminton.

På den måde kan det få aflivet fortællingen om udkanten. Det er vigtigt, siger Arne Boelt.

Det er hans politiske kollega, medpassager og medlem af kultur og fritidsudvalget i Frederikshavn kommune, Frode Thule Jensen, enig med ham i.

- Det vil have en positiv effekt for alle kommuner heroppe og også på bosætningen, at vi får det nye teater i Hjørring.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden