Hvalpsund

Træls nederlag på hjemmebane

HVALPSUND:Hvalpsund Boldklubs jyllandsseriedamer i håndbold løb ind i et ærgerligt hjemmebanenederlag, da holdet havde besøg af Mejdal GIK, som vandt den tætte kamp med 27-26 efter 13-13 ved pausen. Hvalpsund holdet havde god kontrol over begivenhederne i første halvleg, men i defensiven havde hjemmeholdet store problemer med gæsternes presspil, som gav mange fløjmål til Mejdal. Efter pausen fortsatte Hvalpsund spillerne med det flotte spil og fik samtidig lukket godt af i forsvaret. Det lykkedes derfor hjemmeholdet at bringe sig i front med 19-15, og man øjnede gode muligheder for en sejr. Herefter tabte hjemmeholdet imidlertid overblikket, så Mejdal kom foran 24-21. Det lykkedes ikke at vende situationen.

Forsiden