Trælse toiletter i nationalparken
Ægtepar fra Skive har haft kedelige oplevelse på flere toiletter i Nationalpark Thy
Opdateret 22. juli 2017 kl. 09:11
NATIONALPARK THY: Et ægtepar fra Skive, Poul Erik og Vibeke Rasmussen, havde forleden en dejlig feriedag i Nationalpark Thy. Den blev dog skæmmet af en ting en ting: Toiletforholdene i nationalparken var ikke noget at skrive hjem om.
Ved badepladsen syd for Nors Sø, fandt parret således to "ulækre og beskidte" toiletter. Og neden for Isbjerg på den anden side af søen var det endnu værre: Det ene af de to toiletter her var stoppet, og på gulvet i det andet stod der fem centimeter kloakvand, fortæller Poul Erik Rasmussen.
Det var en overfyldt samletank, som var årsag til problemerne ved Isbjerg, oplyser Naturstyrelsen i Thy. Ved badestedet havde skovløber Karsten Bjørnskov ikke nået at tilse toiletterne, inden Skive-parret kom på besøg.
Her bliver toiletterne tilset og rengjort i højsæsonen rengjort mindst en gang dagligt, oplyser Karsten Bjørnskov. Normalt er det det beskyttede værksted Thyværkstedet, der har denne opgave - men netop her i sommerferien, hvor der er allerflest besøgende i skoven, må Naturstyrelsens eget personale selv stå for opgaven.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.