Træner glæder sig til AaB-møde

Ambitiøse Nørresundby fB skal møde AaB i DBU Pokalen

Allan Kjeldsen glæder sig til opgøret mod AaB. Arkivfoto

Allan Kjeldsen glæder sig til opgøret mod AaB. Arkivfoto

NØRRESUNDBY:De er glade i Nørresundby fB. Lodtrækningen til anden runde af DBU Pokalen parrede således fusionsklubben med selveste AaB.

- Det var det eneste, vi drømte om. Hvis vi kunne have valgt fra alle hylder, havde vi taget AaB. Vi glæder os helt vildt til kampen, siger træner Allan Kjeldsen.

Nørresundby fB har blot et enkelt år på bagen og er resultatet af en fusion mellem Lindholm IF og Nørresundby Boldklub. I den forgangne sæson rykkede holdet ned i jyllandsserien, men ambitionsniveauet er til meget mere.

- For min egen regning vil jeg sige, at vi indenfor en fem-årig periode gerne skulle rykke op i 2. division. På sigt er vores mål, at vi skal være tredjebedst i Nordjylland efter AaB og formentlig Vendsyssel FF. I første omgang håber jeg, at vi kan rykke op i danmarksserien i denne sæson, selvom vi har respekt for den opgave, der venter, siger Allan Kjeldsen.

Kampen mod AaB spilles 7. september på Lindholm Høje Stadion.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.