Træner har respekt for modstanderen

Klokkerholm 29. september 2002 08:00

STENUM: TSI, Stenums træner, Søren Christiansen, har respekt for modstanderen forud for kampens i fodboldens serie 4 i dag mod Klokkerholm. Ganske vist har TSI'erne fordel af hjemmebane, men alligevel forventer TSI-træneren en vanskelig kamp. Klokkerholm deler i øjeblikket fjerdepladsen med Hundelev, idet beggge hold har 30 point, men uden chancer for oprykning. Kun i teorien kan TSI nå at komme i nedrykningsfare, men med 22 point på en syvendeplads tyder alt på, at holdet er i sikkerhed. - Klokkerholm har et godt hold, men jeg forventer alligevel en jævnbyrdig kamp, hvis vi kan få spillet til at fungere som senest mod Harken og PSI. Vi skal passe på Klokkerholms gode kontraspil, og vi må ikke give dem for mange chancer, idet de er meget effektive fremme i angrebet, vurderer Søren Christiansen. TSI-truppen er fri for skadede spillere, og det gør, at Søren Christiasen har en forventning om, at der ikke sker de store ændringer på holdet forud for morgensdagens kamp.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...