Træner kræver sejr i den første kamp
Aalborg DH kan få en perfekt start på kvalifikationsspillet til damernes Håndboldliga, når holdet i aften tager imod HC Odense i den første kamp

Robert Gertsen og Aalborg DH kan sikre et forrygende udgangspunkt i kvalifikationsspillet. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe
AALBORG:Håndboldpigerne fra Aalborg DH har slået Odense i begge kampe i grundspillet, og derfor vil alt andet end en sejr i aftenens nedrykningskamp være skuffende.
- Vi er da klar over, at presset ligger på os få at få en god start, og vi ved, at den kamp ikke er gratis. Men vi har skaffet os et ekstremt godt udgangspunkt med det point, vi fik i sidste spillerunde mod Midtjylland, så vi har en fordel, siger træner Robert Gertsen.
Det ene point betød nemlig ikke bare, at Aalborg DH fik et point med over i kvalifikationsspillet. Det betyder også, at man har fordelen mod Odense, hvis de to mandskaber skulle ende på samme antal point. Her er det nemlig placeringen i grundspillet, der er afgørende.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.