EMNER

Træner unge ogsig selv

Trænergerningen giver værdifulde udfordringer

Tone Mørch, 17, træner miko-pigerne i Aalborg Freja hver onsdag. Trænerrollen giver hende mere med i bagagen end bare fornøjelsen. 	                                                                                                                                              foto: Mette Nielsen

Tone Mørch, 17, træner miko-pigerne i Aalborg Freja hver onsdag. Trænerrollen giver hende mere med i bagagen end bare fornøjelsen. foto: Mette Nielsen

AALBORG:Hver onsdag træner Tone Mørch, 17, en flok piger i alderen seks til otte år i fodboldklubben Aalborg Freja. De spiller bold. Leger og lærer. Tone Mørch har taget sig af mikro-pigerne gennem to år og ser både en glæde og en udfordring i det med- og modspil, de giver hende. Sidste år var hun på et 40 timers trænerkursus gennem Dansk Bold Union, hvor hun blandt andet blev undervist i kommunikation og ledelse. Det var med til at sætte hendes arbejde med børnene i klubben ind i et større perspektiv. For fremtiden Selvom Tone Mørch endnu ikke har bestemt sig for, hvad hun vil efter gymnasiet, er hun ikke i tvivl om, at hendes erfaringer fra kurset og træningen med børnene i det daglige, kan gavne hende i fremtiden. Det er ikke kun derfor, hun træner børnene, men det er helt sikkert et plus. - Når du kommer ud på arbejdsmarkedet, kan du blive valgt frem for andre, fordi du har erfaring med de ting, mener hun. Hun kan ligefrem mærke, at hun er vokset med opgaven. - Jeg skal være ansvarlig for den her gruppe af mennesker, både børn og voksne. Det kan være en udfordring i sig selv og især der, har jeg udviklet mig på det personlige plan, siger hun. Svært at være autoritet I begyndelsen var det svært at tage initiativet og være den, der bestemmer. Men hun blev nødt til det, og efterhånden er det blevet lettere. - Det er ligesom at gå fra at sidde bag skolebænken til at stå oppe bag kateteret. Det er svært. Specielt at tale med forældrene var ikke let i begyndelsen. Det er det her med at skulle gå ind og lige pludselig skulle være en autoritet. At være på lige fod med dem. Det synes jeg ikke var let, siger hun. Ud over at træne pigerne organiserer hun, hvem der skal med til kampene og hvilke forældre, der skal hente og bringe dem. Hun arrangerer også informationsmøder for forældrene og fester for børnene cirka tre gange om året. Det betaler klubben hende omkring 3000 kroner årligt for. Det sociale liv er vigtigt Selvom hun kunne tjene flere penge ved at bruge tiden på at stå bag disken hos for eksempel en bager, vil hun ikke bytte. Ud over ambitionerne for fremtiden, glæden ved at være sammen med børnene og den identitet, det giver hende at være træner, er det især det sociale liv i klubben i klubben, der motiverer hende til at blive ved med at lægge sine kræfter i den.